Vedaerne Sanskrit "viden". Hellig viden. De ældste helligskrifter på indisk jord (ca. 1500-800 f.v.t.). De danner basis for udviklingen af religioner som hinduisme, buddhisme og jainreligion. Hinduisme er dog den eneste af de nævnte religioner, der anerkender vedaernes autoritet. De andre har udviklet sig som selvstændige religioner, bl.a. ved at forholde sig kritisk over for vedaerne. Vedaerne er såkaldte shruti-tekster. Dvs. tekster der menes at være blevet hørt af de første vismænd og fremsagt af guderne. I flere hundrede år blev de mundtligt overleveret, men blev siden nedskrevet på det hellige skriftsprog sanskrit. Det eneste sprog som vedaerne bør læses på, mener man i de ortodokse kredse. Det betyder bl.a., at hindupræster altid citerer fra vedaerne på sanskrit. Historie: Religionshistorisk set er vedaerne de primære kilder til at forstå livet hos det ariske folk, som omkring 2000 f.v.t. erobrede Nordindien fra de derboende dravidere.  Vedaerne består af i alt fire samlinger, der hver især er brugt af forskellige præster under den offentlige kulthandling: Rigveda: Sanskrit "lovprisningens veda", den ældste, mest omfattende og langt den mest betydningsfulde af vedaerne. Den er fra omkring 1500-1200 f.v.t. og består af i alt 1028 hymner fordelt på ti bøger. Den lovpriser primært guderne (33 i alt) og deres bedrifter. Der blev reciteret derfra af råberpræsten (hotar) under offerhandlingen. Samaveda: Sanskrit "sangenes veda". Hymner der blev sunget under kulthandlingerne - primært under soma ofringen. Beskæftiger sig med stof hentet fra Rigveda. Den består af i alt 1810 eller 1549 vers afhængigt af, om gentagelser medtælles. Samaveda blev fremsunget af den til offerhandlingen tilknyttede sangerpræst (udgatar eller udgatrs). Yajurveda: Sanskrit "offerformlernes veda". En vejledning i offerhandlinger. Indeholder offerformularer med fortolkninger. Offerbringerpræsten (adhvaryu), der var den højeste i hierarkiet, mumlede formler herfra, når offeret blev båret frem. Den består af to forskellige, dog tæt forbundne, samlinger: Den hvide og den sorte Yajurveda. Atharvaveda: Sanskrit "viden om de magiske formularer" eller Atharva-præstens veda, hvor Atharva er navnet på en mytisk præst, der grundlagde ildofferet. Består af besværgelsesformler, afværgelsesformler og gudehymner. Denne veda adskiller sig meget i sin form og i sin brug i forhold til de andre tre vedaer og blev først sent anerkendt som hellig viden. Den består i sin oprindelige form af i alt 18 bøger, to er senere blevet tilføjet. veda veda, fællesbetegnelse for vedareligionens religiøse tekster, der er affattet på sanskrit. Veda omfatter i snævrere forstand fire samlinger (samhita): Rigveda, Samaveda, Yajurveda og Atharvaveda. Den ældste samling er Rigveda, hvis ældste dele sandsynligvis stammer fra 1500-t.-1200-t. f.Kr. Ordet veda er sanskrit '(hellig) viden', af samme opr. som dansk viden. Til hver af de fire vedaer knytter sig en række ritualistiske prosatekster, brahmanaer. En fortsættelse af brahmanaerne er to kategorier af tekster: aranyakaer og upanishader, der indeholder offermystik og religiøse og filosofiske anskuelser af esoterisk art. Kilder: https://www.religion.dk/leksikon/vedaerne http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/veda http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/Rigveda http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/Samaveda http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/Yajurveda http://denstoredanske.dk/Sprog%2c_religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Indiske_religioner/Atharvaveda