Vedaerne Sanskrit "viden". Hellig viden. De ældste helligskrifter på indisk jord (ca. 1500-800 f.v.t.). De danner basis for udviklingen af religioner som hinduisme, buddhisme og jainreligion. Hinduisme er dog den eneste af de nævnte religioner, der anerkender vedaernes autoritet. De andre har udviklet sig som selvstændige religioner, bl.a. ved at forholde sig kritisk over for vedaerne. Vedaerne er såkaldte shruti-tekster. Dvs. tekster der menes at være blevet hørt af de første vismænd og...

Hinduisme: Hvordan hænger samsara, karma, moksha, atman og brahman sammen? Det nytter ikke noget kun at læse om samsara, for da misser man vigtig viden om karma, moksha (som buddhisterne kalder nirvana), atman og brahman. Det hele hænger sammen. Egentlig kan man også gå i dybden med atman og brahman først, og bagefter se på samsara, karma og moksha. Ligegyldigt hvad, må man se på alle begreberne én for én for at danne sig et overblik over dem. Jeg kunne også godt tænke mig at lave podcast. Èt...

Brahma Den personificerede skabergud i hinduisme der sammen med Vishnu og Shiva udgør en treenighed (trimurti), hvorfra alt udspringer. Modsat Shiva og Vishnu findes der ingen særskilt retning, der dyrker  Brahma, og der findes kun få templer, som er tilegnet ham. Han afbildes  oftest med fire hoveder, der skuer imod hvert sit verdenshjørne, så han  kan holde øje med hele sit skaberværk. I en af puranaernes  skabelseslegender ligger Vishnu på urhavet på slangen Sesha. Op af  Vishnus navle...

Hinduismen holdes sammen af en række helligskrifter, ritualer og  livsformer. Af helligskrifterne skelner man mellem de tekster, som er  blevet åbenbarede, og som derfor ikke er skabt af mennesker, og de  menneskeskabte tekster En opdeling af de hellige skrifter i shruti og smriti ser ud som nedenfor. Åbenbarede tekster (shruti - dvs. "hvad der er hørt"): Veda-skrifterne Braman-skrifterne Upanishaderne Tantra Skrifter skabt af mennesker (smriti - dvs. "hvad der er husket"): De...

1. Veda Veda betyder hellig viden og er betegnelsen for den rette viden om ritualer og ofrenes udførelse. Men veda er også betegnelsen for den religion, der udgør grundlaget for hinduismen. Veda-religionen kom med de ariske stammer ind på den indiske halvø i det andet årtusinde f.Kr. Veda-tidens skrifter udgør stadig grundstammen i Hinduismen. Og bruges stadig i templerne Veda-skifterne stammer helt tilbage fra mellem 1500 og 1000 f. Kr. Vedaerne indeholder samlinger af offerhymner,...

Epikur: Etik og nydelse (4 min) Epikur spørger først, hvad det er, der egentlig driver menneskene - ja, faktisk alle levende væsener. Hans svar er nydelse, eller velvære. Epikur antager, at der findes en naturlig tilstand for mennesket, og at man kan registrere, om man befinder sig i den, ved at mærke efter, hvordan man har det. Hvis man føler velvære, er man på rette vej.  Velvære, dvs. fravær af smerte, er tegn på, at man lever rigtigt; smerte er tegn på det modsatte. Man bør ikke stræbe...

Immanuel Kant og det kategoriske imperativ. Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Det_kategoriske_imperativ

Om Immanuel Kant og det kategoriske imperativ. Kilde: https://www.etik.dk/etik.dk/hvad-er-det-kategoriske-imperativ

"Hvis du har lyst til at læse filosofi, så forbered dig straks på at blive leet ud og at blive gjort til grin af mange. ”Pludselig er han dukket op imellem os som filosof!” ”Hvor har han mon fået den overlegne mine fra?” Du skal slet ikke gå rundt med en overlegen mine, men du skal holde fast i det, du synes er det bedste, som om du havde fået den opgave af guderne. Og husk på, at hvis du står fast ved din filosofi, vil de mennesker, der før grinede dig ud, senere beundre dig, men bukker du...

Epikur var en græsk filosof. Her læser jeg hans brev til Menoikeus op. Brevet opsummerer Epikurs filosofi på en god, direkte måde. 

Fysik og erkendelsesteori I fysikken hævder Epikur, at verden består af tomt rum og et ubegrænset antal atomer af et begrænset antal former. De har en naturlig bevægelse i én fælles retning; alle bevæger sig lige hurtigt, og de ville fortsætte "som regndråber", hvis ikke der ofte fandt en uforårsaget sideværts bevægelse sted, der medførte en serie sammenstød; derved sættes atomerne i en indbyrdes vibration, og til sidst dannes de ting, vi sanser. Universet er uendeligt og rummer uendelig...

Etik og Nydelse Epikur spørger først, hvad det er, der egentlig driver menneskene - ja, faktisk alle levende væsener. Hans svar er nydelse, eller velvære. Epikur antager, at der findes en naturlig tilstand for mennesket, og at man kan registrere, om man befinder sig i den, ved at mærke efter, hvordan man har det. Hvis man føler velvære, er man på rette vej. Velvære, dvs. fravær af smerte, er tegn på, at man lever rigtigt; smerte er tegn på det modsatte. Man bør ikke stræbe efter...

Dannelse, religion og døden Hvad menneskets natur angår, anerkender Epikur rent ud, at den kan være dårligt egnet til at få det godt. Der findes mennesker, Epikur simpelthen ikke kan nå med sin filosofi. Det er godt nok dem, der kunne få mest ud af den, men deres evne til at tænke er simpelthen for ringe - de kan ikke høre efter. Det er typer, der f. eks. er alt for offensive af natur. Eller man kan have en for kraftig seksual-trang. Men det er ikke den slags problemer, der er størst, mener...