’Stranger Things’ med spoiler-snak / ’The Killing of a Sacred Deer’
Listen now
Description
Velkommen til Soundvenue Filmcast, der denne uge griber fat i serien, som sidste sommer landede uden nogen forhåbninger overhovedet, men nu har flere forventninger knyttet til sig end stort set alle andre aktuelle tv-fortællinger. ’Stranger Things 2’ har ligget på Netflix i en uge, og vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich har for længst fortæret alle ni afsnit. De starter i den spoilerfri afdeling, før de går i blodet på de allerede kontroversielle drejninger, sæsonen tager undervejs. Først skal det dog handle om den nye film fra en af de mest interessante europæiske instruktører af i dag. Græske Yorgos Lanthimos slog igennem med den dybt originale ’Dogtooth’ og fik en flot og lige så egensindig engelsksproget debut med ’The Lobster’. Hovedrolleindehaveren herfra, Colin Farrell, er også i centrum for ’The Killing of a Sacred Deer’, hvor han spiller en læge og familiefar med et gådefuldt forhold til en ung mand. Som vanligt hos Lanthimos er universet skævt, mørkt og deadpan-humoristisk, men spørgsmålet er, om grækeren kan leve op til sine forrige perler? Det diskuterer trioen, efter de har an- og afbefalet film og serier, de har set siden sidst. De kommer både omkring ’Norskov’, Zulus ’Perfekte steder’ og en ny Joan Didion-dokumentar på Netflix. Og så vender de anklagerne mod Kevin Spacey. Soundvenue Filmcast præsenteres i samarbejde med Drive Now. Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
More Episodes
Published 03/14/19
Årets udgang er altid forbundet med en vis portion vemod, men det gælder særligt i denne udgave af Soundvenue Filmcast. Det er nemlig ikke bare den sidste i 2017 – men den sidste nogensinde. Efter 70 programmer er det tid til at takke af, mens legen er god, og god er legen i særdeleshed i den...
Published 12/21/17
Christian Tafdrups kønssatire ’En frygtelig kvinde’ er den mest provokerende danske film længe, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dele vandene. Det gør den også i den nye Soundvenue Filmcast, hvor vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich opdeler sig...
Published 12/14/17