Episodes
Published 03/14/19
Årets udgang er altid forbundet med en vis portion vemod, men det gælder særligt i denne udgave af Soundvenue Filmcast. Det er nemlig ikke bare den sidste i 2017 – men den sidste nogensinde. Efter 70 programmer er det tid til at takke af, mens legen er god, og god er legen i særdeleshed i den store finale, hvor podboksens sædvanlige trio bliver udvidet markant. Som altid indtager vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich mikrofonerne, og de får selskab af to...
Published 12/21/17
Christian Tafdrups kønssatire ’En frygtelig kvinde’ er den mest provokerende danske film længe, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dele vandene. Det gør den også i den nye Soundvenue Filmcast, hvor vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich opdeler sig i to lejre i holdningen til filmen om et forholds udvikling fra boblende forelskelse til kvindens totale udslettelse af sin svage mand. Mere enige er trioen, når det kommer til den ventede, ottende...
Published 12/14/17
Soundvenue Filmcast: Netflix-westernserien ’Godless’ / ny nordic-stil i ’Vinterbrødre’ og ’Thelma’ I den nye udgave af Soundvenue Filmcast diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich tre titler med store visuelle ambitioner. ’Godless’ er Netflix’ første westernserie, som både flirter med genrens konventioner og bryder dem i historien, der primært er sat i en by, hvor alle mændene er døde. Jeff Daniels, Scoot McNairy og Jack O’Connell’ er dog stadig...
Published 11/29/17
I den nye udgave af Soundvenue Filmcast handler det om almindelige mennesker i ekstreme situationer og ekstreme mennesker i almindelige situationer. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich kaster sig over Ruben Östlunds ’The Square’, der er noget så sjældent som en hylende morsom Guldpalmevinder. Danske Claes Bang har den altoverskyggende hovedrolle som en selvtilfreds museumskurator, der bliver pillet langsomt fra hinanden over filmens spilletid. Og trioen...
Published 11/16/17
Velkommen til Soundvenue Filmcast, der denne uge griber fat i serien, som sidste sommer landede uden nogen forhåbninger overhovedet, men nu har flere forventninger knyttet til sig end stort set alle andre aktuelle tv-fortællinger. ’Stranger Things 2’ har ligget på Netflix i en uge, og vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich har for længst fortæret alle ni afsnit. De starter i den spoilerfri afdeling, før de går i blodet på de allerede kontroversielle...
Published 11/02/17
I denne udgave af Soundvenues podcast om film og serier diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich to titler, der på hver deres måde har fået utroligt meget forhåndsomtale. Netflix-serien ’Mindhunter’ er David Finchers tilbagevenden til det seriemorderterritorium, hvor han tidligere har excelleret med ’Seven’ og ’Zodiac’. Serien kan på mange måder ses som et korrektiv til netop disse film – seriemorderen fra en ny synsvinkel – men lykkes Fincher...
Published 10/20/17
Uanset om man er filmbuff med hang til øredøvende blockbusters eller cineast med forkærlighed for stor auteurkunst, er ’Blade Runner 2049’ en af årets mest ventede film. Og selv hvis man skulle have haft skeptiske miner, da fortsættelsen til en af tidernes mest elskede sci-fi-milepæle blev annonceret, fik de fleste nok skruet forventningerne i vejret, efter den særdeles anerkendte canadier Denis Villeneuve blev annonceret som instruktør frem for originalens Ridley Scott – og da i hvert fald...
Published 10/05/17
DR og HBO er brandaktuelle med to serier, der på overfladen bevæger sig i hver sin ende af det tematiske spektrum: ’Herrens veje’ handler om kirke, tro og tvivl, mens ’The Wire’-skaber David Simons ’The Deuce’ handler om prostituerede, pimps, bordeller og lyssky barer i New Yorks mest lurvede kvarter i 70’erne. I den nye udgave af Soundvenue Filmcast diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich, om Adam Price med sin stort anlagte søndagsserie vender...
Published 09/26/17
Soundvenue Filmcast program 60 står i eksperimenternes tegn. Darren Aronofskys psykohorrorfilm ’Mother!’ med Jennifer Lawrence og Javier Bardem er både blevet kaldt en »syg joke« og »et mesterværk«, og man kan roligt sige, at den også deler vandene mellem vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich i studiet. Historien om parret, hvis tilsyneladende idyl i et smukt nynoveret hus langt ude på landet bliver brudt af en række ubudne gæster, får temperamenterne i kog...
Published 09/14/17
Efter en lang, lang sommerferie er det tid til Soundvenue Filmcast: The Return. Og vi starter med en slutning. Det er næppe gået manges næser forbi, at næstsidste sæson ’Game of Thrones’ endte med et stormøde, en akavet sexscene og en familiær afsløring. Men var det en god sæsonafslutning, hvordan står sæson 7 i det hele taget tilbage, og hvad er fremtidsudsigterne for verdens største serie? Det diskuterer vi til sidst i programmet uden hensyntagen til spoilers, men man kan roligt lytte med...
Published 08/29/17
Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich skammer skamløst ud på ’Skam’, nu hvor det er allersidste chance. Sidste klip er løbet over skærmen, og panelet diskuterer, om det var en værdig afslutning, om Sana fik den fortælling, hun fortjente, og hvad vi syntes om sidste afsnits alternative stafetgreb. De hæver også blikket og ser nærmere på, hvilken plads ’Skam’ vil indtage i filmhistorien, og hvad vi kan lære af succesen. Først handler det dog om den koreanske...
Published 06/27/17
Op til den store Cannes Film Festival i maj var især to ting på alles læber: ’Twin Peaks’ og Netflix’ egenproducerede film. Og netop de to ting er i centrum for denne udgave af Soundvenue Filmcast. Vi har nu set fem afsnit af David Lynchs og Mark Frosts comeback til Agent Cooper, Laura Palmer og det røde rum, og vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich tager den foreløbige temperatur på ’The Return’. Giver den nogen som helst mening og hvis ikke: Gør det så...
Published 06/08/17
Skal man gå tilbage til et mestervæk? Det er det store underliggende spørgsmål i den nye udgave af Soundvenue Filmcast. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich starter nemlig med at fælde nådesløs dom over Ridley Scotts nye store rumepos, ’Alien: Covenant’, der har haft store forventninger knyttet til sig efter skuffelsen ’Prometheus’. Derefter skal det handle om den nye omgang af Noah Hawleys skamroste tv-take på Coen-brødrenes nyklassiker. Vi er snart nået...
Published 05/16/17
I den nye udgave af Soundvenue Filmcast tager vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich på ballonfærd fra et japansk kæmpehit og en kontroversiel Netflix-serie til Brad Pitts opsigtsvækkende afsløringer, ’Guardians of the Galaxy 2’, Lone Scherfigs ’Their Finest Hour’ og en mesterlig sydkoreansk perle. ’Your Name’ har overgået Miyazakis ’Chihiro & heksene’ ved billetlugerne og er blevet en af de største japanske biografsucceser nogensinde. Filmen kombinerer en...
Published 05/09/17
Soundvenue Filmcast har sjældent været mere politisk end i denne runde. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich dissekerer Hulus stort anlagte sci-fi-dystopi ’The Handmaid’s Tale’, en ny serie baseret på Margaret Atwoods skræmmende bog med Elisabeth Moss fra ’Mad Men’ og ’Top of the Lake’ i hovedrollen, som herhjemme kan ses på HBO Nordic. Filmen handler om en nær fremtid, hvor USA er blevet forvandlet til et dybt reaktionært, fascistisk, patriarkalsk regime,...
Published 04/28/17
115 danske filmfolk har givet deres besyv med i Soundvenues store afstemning om årtusindets bedste danske og udenlandske film. Og også vores tre faste filmcast-panelister – vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich – har stemt. Der er ikke mange fællestræk ved deres lister og således god grobund for en diskussion om valg og fravalg i den spritnye Soundvenue Filmcast. Trioen forsvarer deres egne lister og stiller undrende spørgsmål til de andres. De kommer også...
Published 04/20/17
Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich går i denne udgave af Soundvenue Filmcast i kødet på komikere, der gerne vil tages seriøst – i hvert fald et stykke hen ad vejen. Først kigger trioen nærmere på Casper Christensen og Frank Hvams første fælles afstikker fra ’Klovn’ i mange år, folkekomedien ’Dan Dream’ om en flok fantaster, der forsøger at skabe den første elbil i 80’ernes Danmark. Og dernæst står den på den hotteste film i USA lige nu, gyseren ’Get Out,...
Published 03/29/17
Den ene film starter med en brutal voldtægt. Den anden med landsbyidyl, sang og dans. Paul Verhoevens ’Elle’ og den nye udgave af ’Skønheden og Udyret’ kunne dårligt være mere forskellige, men ikke desto mindre er de begge på plakaten i den nye udgave af Soundvenue Filmcast. ’Elle’ med Oscar-nominerede Isabelle Huppert er en af årets mest kontroversielle film, som vender rape revenge-genren på hovedet, og som konstant overrasker i sin skildring af voldtægtsofferets reaktionsmønstre. Men er...
Published 03/16/17
Fra et ventet gensyn til skotske heroin-bøller til mordintriger blandt amerikanske overklassekvinder og det nært forestående Oscar-show. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich kommer vidt omkring i denne udgave af Soundvenue Filmcast. HBO’s ’Big Little Lies’ er en stort anlagt miniserie produceret af Nicole Kidman og Reese Witherspoon, der også er at finde på rollelisten blandt en række prominente navne. Kan serien udfylde det feminine tomrum, som det ellers...
Published 02/23/17
Årets helt store Oscar-favorit og afslutningen på en af de vigtigste serier i nyere tid står i centrum for den nye udgave af Soundvenue Filmcast. ’La La Land’ har tangeret Oscar-rekorden med 14 nomineringer og vinder efter alt at dømme prisen for bedste film, men vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich lader sig ikke ukritisk forføre af Damien Chazelles charmerende musical med Ryan Gosling og Emma Stone. Til gengæld har trioen nærmest lutter lovord til overs...
Published 02/14/17
De fleste spår, at årets Oscar-kapløb står mellem ’Manchester by the Sea’, ’Moonlight’ og ’La La Land’, og to af filmene er på dagsordenen i årets første Soundvenue Filmcast. I ’Manchester by the Sea’ vender Casey Affleck tilbage til sin hjemby, da hans bror dør, og her konfronteres han både med en traumatisk fortid og en rapkæftet 16-årig nevø. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich diskuterer, hvorfor det er langt mindre klichéfyldt, end det lyder – og...
Published 01/27/17
Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelderne Lise Ulrich og Thomas Spejlborg Sejersen skiller skidt fra kanel i det ultimative podcast-tilbageblik på året, der gik i film- og serieverdenen. Kvartetten kommer med hver deres bud på årets bedste serie og film, men først står den på årets fund, afbrænder, overraskelse, chok, mest overvurderede, største oplevelse og et særligt surt opstød. Midt i det hele er der kamp til stregen under den prestigefyldte årsquiz. Denne udgave af...
Published 12/29/16
’Star Wars’-feberen raser igen med den længe ventede spinoff-film ’Rogue One: A Star Wars Story’. Filmen handler om de modige rebeller, der skaffede tegningerne over Dødsstjernen, som er i Princess Leias hænder i begyndelsen af den første ’Star Wars’-film, og den har folk som Felicity Jones, Mads Mikkelsen, Ben Mendelsohn, Riz Ahmed og Forest Whitaker på rollelisten. ’Rogue One’ har fået en flot modtagelse, men i vores podcaststudie deler den vandene blandt vært Martin Bunk, filmredaktør...
Published 12/14/16
I denne udgave af Soundvenue Filmcast diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich to film, der dårligt kunne være mere forskellige. Dennis Villeneuves ’Arrival’ er en ambitiøs sci-fi-film, der med Amy Adams i hovedrollen som sprogforskeren, der skal afkode de nyankomne rumvæseners kommunikation – og mod alle odds – er blevet en seriøs Oscar-kandidat. Lever den op til hypen, og er den ligefrem bedre end ’Interstellar’? Store forventninger knytter sig...
Published 11/29/16