Gud vs. købesex – DR’s ’Herrens veje’ og HBO’s ’The Deuce’
Listen now
Description
DR og HBO er brandaktuelle med to serier, der på overfladen bevæger sig i hver sin ende af det tematiske spektrum: ’Herrens veje’ handler om kirke, tro og tvivl, mens ’The Wire’-skaber David Simons ’The Deuce’ handler om prostituerede, pimps, bordeller og lyssky barer i New Yorks mest lurvede kvarter i 70’erne. I den nye udgave af Soundvenue Filmcast diskuterer vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich, om Adam Price med sin stort anlagte søndagsserie vender formen for DR, der ellers har vaklet lidt i de seneste dramaforsøg. Og på tilsvarende vis dykker de ned i, om David Simon med sin hyperambitiøse fortælling om et kontroversielt emne har taget munden for fuld denne gang. Trioen snakker også om CPH PIX-festivalen – fra den Soundvenue-præsenterede serie Made Indie USA til den danske slackerfilm ’Danmark’ – HBO-serien ’Better Things’ og ’Logan Lucky’. Og endelig bliver der selvfølgelig quizzet i et programmets hovedemner – lyt selv med og find ud af, om det er sex eller religion. Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
More Episodes
Published 03/14/19
Årets udgang er altid forbundet med en vis portion vemod, men det gælder særligt i denne udgave af Soundvenue Filmcast. Det er nemlig ikke bare den sidste i 2017 – men den sidste nogensinde. Efter 70 programmer er det tid til at takke af, mens legen er god, og god er legen i særdeleshed i den...
Published 12/21/17
Christian Tafdrups kønssatire ’En frygtelig kvinde’ er den mest provokerende danske film længe, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dele vandene. Det gør den også i den nye Soundvenue Filmcast, hvor vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich opdeler sig...
Published 12/14/17