Racekomedie i Netflix’ ’Dear White People’, animéhittet ’Your Name’ og Brad Pitts bekendelser
Listen now
Description
I den nye udgave af Soundvenue Filmcast tager vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich på ballonfærd fra et japansk kæmpehit og en kontroversiel Netflix-serie til Brad Pitts opsigtsvækkende afsløringer, ’Guardians of the Galaxy 2’, Lone Scherfigs ’Their Finest Hour’ og en mesterlig sydkoreansk perle. ’Your Name’ har overgået Miyazakis ’Chihiro & heksene’ ved billetlugerne og er blevet en af de største japanske biografsucceser nogensinde. Filmen kombinerer en magisk body-swap-historie med teenageliderlighed og et score, der deler vandene, men er filmen på Miyazaki-niveau også med danske øjne? Det diskuterer panelet, før det skal handle om den nye, roste Netflix-komedieserie ’Dear White People’, der handler om racestridigheder på et overvejende hvidt elite-universitet i USA. Fortæller serien os noget nyt om den for tiden heftigt diskuterede racetematik, og formår den at forene de alvorlige emner med det lette humoristiske tråd? Vi går i kødet på serien, ikke mindst afsnittet instrueret af ’Moonlight’-instruktør Barry Jenkins. Til sidst diskuterer vi Brad Pitts nylige bekendelser om sit alkoholmisbrug, og allerførst skal det handle om det bedste og værste vi har set siden sidst. Hvilket ikke er så nemt, som det lyder. Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
More Episodes
Published 03/14/19
Årets udgang er altid forbundet med en vis portion vemod, men det gælder særligt i denne udgave af Soundvenue Filmcast. Det er nemlig ikke bare den sidste i 2017 – men den sidste nogensinde. Efter 70 programmer er det tid til at takke af, mens legen er god, og god er legen i særdeleshed i den...
Published 12/21/17
Christian Tafdrups kønssatire ’En frygtelig kvinde’ er den mest provokerende danske film længe, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dele vandene. Det gør den også i den nye Soundvenue Filmcast, hvor vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich opdeler sig...
Published 12/14/17