Den sublime ’The Handmaid’s Tale’ og problemet med politisk satire i en Trump-alder
Listen now
Description
Soundvenue Filmcast har sjældent været mere politisk end i denne runde. Vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og anmelder Lise Ulrich dissekerer Hulus stort anlagte sci-fi-dystopi ’The Handmaid’s Tale’, en ny serie baseret på Margaret Atwoods skræmmende bog med Elisabeth Moss fra ’Mad Men’ og ’Top of the Lake’ i hovedrollen, som herhjemme kan ses på HBO Nordic. Filmen handler om en nær fremtid, hvor USA er blevet forvandlet til et dybt reaktionært, fascistisk, patriarkalsk regime, der tvinger de sidste frugtbare kvinder til at agere rugemødre for overklassen. Der er klare paralleller til virkeligheden, og underholdningsindustriens møde med den skræmmende virkelighed er også genstand for podcastens andet store emne: Politisk satire i en Trump-alder. HBO’s forrygende ’Veep’ er tilbage med en sjette sæson, men ser man anderledes på serien, efter den tidligere reality-stjerne har indtaget Det Hvide Hus? Er Trump-æraen i det hele taget en kæmpe mulighed for de politiske satirikere, eller prædiker de bare til koret? Og hvordan står det til med den politiske satire herhjemme? Trioen kommer omkring alt fra John Oliver til ’South Park’ og Michael Schøtt. I åbningsrundens anbefalinger og afbefalinger vender de desuden starten på sidste sæson ’Skam’, ligesom titler som ’Fargo’ og TV3’s ’Min fede træner’ kommer i spil. Soundvenue Filmcasts temamusik er som altid komponeret af Jonas Colstrup.
More Episodes
Published 03/14/19
Årets udgang er altid forbundet med en vis portion vemod, men det gælder særligt i denne udgave af Soundvenue Filmcast. Det er nemlig ikke bare den sidste i 2017 – men den sidste nogensinde. Efter 70 programmer er det tid til at takke af, mens legen er god, og god er legen i særdeleshed i den...
Published 12/21/17
Christian Tafdrups kønssatire ’En frygtelig kvinde’ er den mest provokerende danske film længe, og der er ingen tvivl om, at den kommer til at dele vandene. Det gør den også i den nye Soundvenue Filmcast, hvor vært Martin Bunk, filmredaktør Jacob Ludvigsen og filmskribent Lise Ulrich opdeler sig...
Published 12/14/17