I denne episode er det tid til at se på - og bedømme - alternativer til den klassiske raketopsendelse. Vi taler om rockoons - raketter afsendt fra balloner og spinlaunches, hvor objektet slynges ud i rummet ved høj hastighed. Sidst, men ikke mindst, er vi forbi en rigtig science fiction-klassiker, nemlig rumelevatoren.

I forbindelse med opsendelse af James Webb Space Telescope har Lagrange-punkt 2, eller L2, været omtalt mange gange, da det er slutdestinationen for teleskopet. Men hvem er Joseph Lagrange, der har lagt navnet til punktet egentligt? Hvad er et Lagrange-punkt? Hvor mange af dem er der (når James Webb Space Telescope skal sendes til Lagrange-punkt 2, må der jo mindst være to) og hvor stort er sådan et punkt? Det er nogen af de ting vi skal omkring i denne episode.

Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem? En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af...

Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider. Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende. Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space. Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side (https://www.facebook.com/StjerneklartPodcast), enten med spørgsmål til...

Hvad bringer årtiet som vi netop er gået ind i?

I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden. De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er: - Registrering af tyngdebølger - Exoplanter er blevet mainstream - Rosetta-missionens landing på en komet

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem. Show notes Nyheder Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de-tungeste-grundstoffer-stammer-fra-neutronstjerners-voldsomme Saturn er solsystemets...

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på. Show notes Nyheder Mystisk flimren ved stjernen HD...

I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.

Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten. Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er...

Denne gang har vi dedikeret afsnittet til at tale om det der måske går hen og bliver årets astro-nyhed. Nemlig nyheden om at vi for første gang har fået et billede af et sort hul at se. For at blive klogere på den nyhed har vi talt med Thomas Greve, som er seniorforsker i astrofysik og atmosfærefysik ved DTU Space og codirector på Cosmic DAWN Center. -- Show notes: Nyheder Israelske Baresheet styrtede ned på...

Vi er i det grønne hjørne. Emnet i denne episode er nemlig planter i rummet. Til at gøre os klogere på det har vi talt med astrofysiker Christina Toldbo, som har været en del af projektet SpaceMoss, der drejer sig om at udvikle mos, som kan klare sig på Mars.   Og så har vi nyheder med – mange nyheder. Louise har fået udgivet artiklen “A Jovian planet in an eccentric 11.5 day orbit around HD 1397 discovered by TESS”. Vi siger farvel til Opportunity Rover-missionen på Mars og taler om den...

Denne gang går vi din kære, gamle studievejleder i bedene. Vi taler nemlig om jobbet som astronom og om uddannelser og jobmuligheder inden for astronomi og rumfart. (Selvom du ikke lige står overfor at skulle vælge uddannelse, så lyt med alligevel, og få et indblik i hverdagen som astronom.) Shownotes: Nyheder AU har fået kontakt til Delphini-1 http://scitech.au.dk/om-science-and-technology/aktuelt/nyheder/vis/artikel/nu-er-der-kontakt-med-delphini-1/ Ultima Thules form er anderledes end...

Denne gang ser vi tilbage på 2018 og taler om op- og nedture inden for astronomi og rumfart i året som er gået. Og så er det også tid til endeligt at få svarene på 2018-tipskuponen fra episode 12. Vi har også nyheder med om kinesiske Change’e 4, der den 3. Januar landede på den fjerne side af Månen (der er IKKE nogen mørk side), om New Horizons, der den 1. Januar passerede Ultima Thule i Kuiperbæltet, om CERNs planer for en ny partikelaccelerator Future Circular Collider, der bliver 100 km...

DISCLAIMER: Vi smager på rummad i dette afsnit. Det betyder at vi desværre kom til at støje en del med indpakningen af maden (og... oh well, smager på det lidt for tæt på microfonen). Undskyld! Efter et par måneder med radiotavshed, er vi klar igen og så endda med Stjerneklarts første julefrokost. Vi bliver nemlig denne gang til en madpodcast, hvor vi sætter tænderne i forskellige typer rummad. Vi taler om den udvikling som rummad har været igennem og fortæller et par anekdoter fra snart...

Vi samler op på nogle af de nyheder som har været siden vi optog sidst, bl.a. endnu en udsættelse af opsendelse af James Webb Space Telescope, mistet kontakt til Opportunity på Mars, de første resultater fra TESS og den succesfulde Hayabusa 2-mission til asteroiden Ryugu. Vi taler også om en af dansk astronomis helt store skikkelser, nemlig Tycho Brahe, for hvorfor er det nu at han er så vigtig at have styr på? Shownotes Nyheder Kontakten er mistet til Opportunity Rover på...

I trilogiens sidste afsnit taler vi om hvad der (måske) sker, hvis vi engang opdager at der er liv derude. Faktisk er der nogen som har overvejet hvordan vi bedst griber det an, hvis livet engang viser sig derude. De overvejelser er sammenfattet i det der kaldes en post-detection policy, og det er bl.a. det det skal handle om i dette afsnit.  Endnu engang tak til Anja C. Andersen og Henning Haack for at ville være med. NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet...

Vi er nået til afsnit to i trilogien om liv i rummet. Denne gang forsøger vi af få styr på hvad vi leder efter, når vi leder efter liv. Det er nemlig slet ikke så enkelte igen, for hvad er liv egentligt? Og hvordan kan meteoritter hjælpe os med at forstå den periode hvor livet opstod her på Jorden? Det får vi hjælp til at forstå af geofysiker Henning Haack og astrofysiker Anja C. Andersen. NB: Vi har optaget afsnittet inden nyheden om at Curiosity har fundet kulstofholdige molekyler på Mars...

Anden sæson skal rundes af med manér og det gør vi med intet mindre end en trilogi om liv i rummet. I dette afsnit taler vi om hvor der kan være mulighed for at finde liv. Undervejs får vi hjælp af astrofysiker Anja C. Andersen og geofysiker Henning Haack. Vi har også nyheder med bl.a. om et nyt radioteleskop på Grønland og den perfekte ferie-planet. Shownotes Nyheder: Nyt radioteleskop i...

Vi taler om borgervidenskab. Hvad er det nu det er? Kan det noget? Og hvor kommer man igang med det? Vi har posen fuld af eksempler på hvor man selv kan være med. Vi samler desuden op på nyhederne om ASIM og Tiangong-1 fra sidste gang, og så har vi nyheder med om TESS, fosfor i Krabbetågen og data release fra GAIA. Shownotes Nyheder TESS er opsendt https://videnskab.dk/naturvidenskab/foelg-med-live-i-nat-bliver-tess-forhaabentlig-skudt-ud-i-rummet Krabbetågen indeholder mindre fosfor...

Denne gang finder vi den store kost og fejebakke frem. Det er tid til at gøre forårsrent. Vi taler nemlig om rumskrot. Hvad er problemerne med rumskrot og hvad kan vi gøre for at mindske problemerne? Vi har også fundet nogle nyheder frem. Denne gang bl.a. om Stephen Hawkings bortgang i en alder af 76 år, om opsendelsen af Danmarks til dato største rummission ASIM og om den interstellare asteroide ’Oumuamua. Rettelse: I episode fik vi sagt at Elon Musk vil opsende 1200 satelliter i...