Episodes
Kommunale beslutningsprocesser er vildt spændende og vigtige, for de påvirker vores allesammens hverdag. Beslutningerne bliver truffet af demokratisk valgte byrødder som per definition er lægmænd uden forudgående ekspertise i de fagområder de skal træffe beslutninger om. Men rådgivet af embedsfolk der har faglig ekspertise til at kunne give politikerne den viden, de efterspørger. En god model. Eller hvad? Virker det? Bliver der taget gode beslutninger med faglig dybde kvalitet til at stå sig...
Published 02/09/24
Published 02/09/24
Bynatur er for alvor kommet på dagsordenen her i Danmark, og det er et af de helt varme temaer i den kommunale planlægning. Vi vil ikke længere kun have naturen tæt på vores byer. Nej, vi vil have den helt ind i gaderne. Kommuner og politikere er ved at falde over hinanden med løfter om mere og bedre natur helt tæt på alle. Men bynatur koster penge og er i konkurrence med kernevelfærdsområder.  Green Cities Europe har lanceret et nyt redskab til at beregne den økonomiske gevinst af...
Published 10/26/23
Rune Bønnelykke er politiker i Vejle byråd og Michael Sloth er direktør i Vejle Kommune. De er rigtig glade for samspillet mellem politikere og embedsværk i Vejle. Der er gensidig tillid og et fornuftigt rum til at få fagligheder og synspunkter i spil. Dét skal man ikke tage for givet, for det er langt fra tilfældet i alle kommuner. En del steder er der mistillid og handlingslammelse. Så hvad er den gode opskrift på samspillet mellem byrådspolitikere og ledelse? Det emne har vi kredset om i...
Published 10/04/23
Turismeerhvervet omsætter for 116 mia. kr. årligt og har stor betydning for økonomien både i byerne, kysterne og på landet. Og turisme er også med til at skabe grundlag for kultur, oplevelseserhverv. Og for positiv effekt på naturpleje og adgang til naturen. Og for lokal identitet og stolthed og fysisk og mental sundhed.  Og for nogle kommer er turismeerhvervet altafgørende for økonomien. Alligevel er turismeerhvervet omfattet af en noget flagrende politisk opbakning i landets kommuner, en...
Published 08/30/23
Hvordan kan du som kommune tackle vilde problemer? Den normale udvalgsstruktur giver ringe rammer for at arbejde sammenhængende på tværs af udvalg og fagligheder, og det er også vanskeligt at frigøre langsigtede, strategiske diskussioner fra akutte sager og kortsigtede beslutninger. I Kolding har politikere og embedsmænd siden sidste valg arbejdet med en ny organisering og proces som skaber bedre forudsætninger for løse problemet. I denne udgave af Strategisk byledelse har vi talt med Merete...
Published 08/15/23
Embedsmænd forventes at være politikernes neutrale rådgivere og sparringspartnere. Men byudvikling er ikke en eksakt videnskab, og det kan være svært at skille faglige vurderinger fra personlige holdninger. Må embedsmænd have holdninger og kan det overhovedet lade sig gøre at rådgive objektivt om byudvikling? Denne balance og samspillet mellem embedsmand og politiker er emnet i denne episode af podcasten, hvor vi møder Eik Møller, som er kommunaldirektør i Ballerup Kommune og aktuelt formand...
Published 06/23/23
Arkitektur er mere end vægge og tag over hovedet; det er vigtigt for menneskers trivsel og for steders attraktivitet. Men hvad med steder, hvor der er længere mellem husene og byerne er mindre? Er det relevant at tale om arkitekturpolitik der? Ja, siger Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager, og direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup. Og en arkitekturpolitik kan være et effektivt strategisk greb til at skabe kvalitet, identitet og stolthed. Og til at holde på gode medarbejdere i...
Published 12/19/22
Flere og flere kommuner etablerer arealudviklingsselskaber, og går dermed i partnerskab med en privat aktør om byudviklingen. Men er det ikke bedre at kunne styre udviklingen selv? Eller er det en fordel for kommunen at være i formel relation med en markedsdrevet aktør? Advokat Rikke Søgaard Berth og teknisk direktør i Randers Kommune, Jens Heslop, giver deres perspektiver på, hvornår giver det mening at indgå i et selskab med en privat aktør om byudviklingen, og hvad skal man som kommune...
Published 06/13/22
Hvem bestemmer over byernes udvikling? Formelt set er det selvfølgelig politikerne, men hvordan er det i praksis? Er det embedsmændene med deres sagsfremstillinger og rådgivning? Eller er det investorerne og kapitalen? Eller er det græsrødderne, foreningslivet eller fremtrædende borgere? Hør Mette Højborg, Jette Runchel og Ole Stillings perspektiver på dette, som undervejs trækker på deres direktørerfaringer fra Holstebro, Albertslund og Hørsholm. 
Published 05/11/22
Kan store byudviklingsprojekter bruges som løftestang til at styrke en hel bys identitet? I denne udgave af podcasten besøger vi Randers, som efter mange år i dvale er gang med et meget stort byudviklingsprojekt, som både favner befolkningsvækst, infrastruktur, klimatilpasning og bedre bykvalitet. Og måske også store forandringer i selvforståelsen. Vi taler med to indfødte randrusianere: Randers’ borgmester, Torben Hansen, og Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Journalisthøjskole.
Published 10/15/21
For højt. For tæt. For grimt. For ens. For dårligt. Ny byudvikling bliver ofte kritiseret. Men hvilke greb skal der til for at skabe byer af god kvalitet? Og hvordan får vi kommuner og byudviklere til at bygge bedre? Vi har sat den aarhusianske byudvikler Rune Kilden og Bente Lykke Sørensen, som er bystrategisk chef i Aarhus Kommune, i stævne til en samtale om, hvordan man som myndighed og developer finder fælles fodslag – og bliver klogere undervejs.
Published 09/14/21
Butiksdød og affolkede bymidter. Det gør ondt på handelsdrivende og butiksudlejere, og for borgere og besøgende giver det en deprimerende stemning i gaden. Men der er håb forude.  Lene Lawaetz, direktør i Brobygning Middelfart, og Torsten Bo Jørgensen, indehaver af bystrategi.dk, har nemlig fundet opskriften på kunstigt åndedræt til døde bymidter. 
Published 06/24/21
Hvad skal der til for at rykke for en by, der er klar til en bedre fremtid? Tilbagegang skal veksles til fremgang, og der er stærke kræfter bag ambitionerne. Vi møder Tim Jeppesen som er leder af Nakskov 2030 og Mette Rix Krabbe som er lokal ildsjæl og erhvervsdrivende og spørger dem, hvad en stærk udviklingsplan og donation på 150 mio. kr. egentlig batter for en by som Nakskov? Og dine podcastværter giver deres bud hvad der er fup og hvad der er fakta – og på hvad andre byer kan lære.
Published 01/06/21
Hvordan kan arkitektur skabe livskvalitet og påvirke menneskers adfærd? Og hvordan gør du en værdiløs industrigrund til et af landets mest vellykkede boligområder? Det undersøger vi i Sluseholmen i Københavns Sydhavn, hvor vi har talt med daværende stadsarkitekt Jan Christiansen, projektchef Claus Ravn og med Stine Blegvad, som har boet i Sluseholmen i 13 år.
Published 11/26/20
Man skal turde at gøre forskel. Forskellige byer og landsbyer har forskelligt potentiale. Men hvordan kan man som kommune arbejde strategisk med forskelsbehandling af kommunens byer og landsbyer? Hvilke redskaber, processer og kompetencer kræver det – og hvordan bliver det mødt i landsbyerne og blandt borgerne, når der forskelsbehandles? Vi har talt med ekspertrådgiver Camilla Hjortkjær, kommunaldirektør Inger Marie Vynne fra Lejre Kommune og ejerleder Tore Jørgensen fra Herslev Bryghus.
Published 10/22/20
Antallet af opgaver og graden af kompleksitet er steget i kommunerne. Men nu kan en helt ny metode kaldet Borgersamling, være med til at kvalificere de store, svære beslutninger. Hvordan virker det, hvad kan det, og hvornår er det relevant? Det forklarer og diskuterer demokratiekspert Zakia Elvang og vicedirektør i Københavns Kommune Karsten Biering Nielsen. Værter: Lars Fjendbo Møller og Bjarne Jensen
Published 09/11/20
Penge, politik og planlægning: Hvorfor er der forskel på vækst- og levevilkårene i byerne og på landet? Hvordan har forholdet mellem by og land udviklet sig, hvad er der på spil, og hvad er kommunernes fremtidsudsigter i den stigende konkurrence mellem byerne? Vi har talt med politolog Ove Kaj Pedersen. Værter: Lars Fjendbo Møller og Bjarne Jensen
Published 09/11/20
Danmarks udvikling bestemmes i de enkelte byråd, og kvaliteten af deres ledelse er afgørende for vores lands fremtid. Men hvad skal der til for at sætte retning for kommunernes udvikling? Det svarer ledelsesguru Steen Hildebrandt og stadsdirektør i Odense, Stefan Birkebjerg Andersen, på i denne første episode. Værter: Lars Fjendbo Møller og Bjarne Jensen
Published 09/11/20