Tiden var et forræderisk svin, en fjende....Tiden læger alle sår, en sandhed med modifikationer.

DR 1 sender "Forsvundne arvinger" og jeg tænker, Caroline er ligeledes en forsvunden arving...

Jeg hjalp kvinder med at udleve deres stilpotentiale, og redskaberne fik jeg selv brug for, på min vej op af hullet.

Jeg ville være glad igen, men kunne jeg? Måtte jeg?

Når børn lever i skyggen af et vilkår i familien, som f.eks sygdom og død, så kaldes de for Skyggebørn. Carolines død var og er et vilkår de er født under og med. Men jeg kæmper for, at de skal stå i hendes lys

Jeg lærte at skrige under vand. For hvor ku jeg ellers???

Jeg havde aldrig troet at jeg kunne arbejde igen, efter Carolines død....

Caroline blev min største læremester.

At lave et visionboard kort tid efter min datters død, gav mig retning.

Jeg søgte efter Caroline og ønskede at finde hende. Hvor går man hen, når man dør?

Her prøver jeg at beskrive min sorgproces ud fra 3 "sorgmodeller"

Jeg er dit monster under sengen og dit værste mareridt!

Når man mister et barn, mister man mere end det. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/tobiescoffeecorner/message

Mening i det meningsløse, er også støtten fra omgivelserne.

Kunne jeg finde en mening med Carolines død?

Jeg skrev i 3 bøger, med hver deres overskrift: Kære Caroline, Taknemmelighedsdagbog og meningsfulde tilfældigheder...

Hjem er hvor hjertet er, men hvor var hjem nu? Og jeg manglede ord, for at beskrive min smerte.

Om tiden efter Carolines død op til hendes begravelse. Om bl.a retsmedicinsk, valg af grav og selve begravelsen.

De ting, der gjorde jeg kæmpede for livet.

Den dag jeg mistede mit barn