Episodes
De higer og søger i gamle bøger for at finde Guldalderens sprog, men dens forfattere var ikke alle mænd. En af 1800-tallets mest læste skribenter er Thomasine Gyllembourg, udvisket fra den litterære kanon. Klog på Sprog live fra Bogforum i Bella Centeret støver Gyllembourg af og snuser sig ind i hendes blomstrende falbelader. Falbelader? Slå det op! Gæster: Maja Lykketoft; Cand.Mag. i dansk & kulturformidler, Lise Busk-Jensen; dr.phil. & pensionist og Lars Trap-Jensen; ledende...
Published 11/03/23
Martin Luther King havde en drøm, og Malcolm X så kun de sortes amerikanske mareridt, men hvordan talte de sig ind i historiebøgerne? Findes en særlig sort retorik, og hvad skal den kunne for at ændre verden? Vi følger de historiske tråde fra USA til Danmark i dag og undersøger, hvordan danskere taler om diskrimination. Gæster: Roger Courage Matthiesen, partner i Courage Institute & fhv. Folketingsmedlem, Laura Allen Müller, dansk-amerikansk skuespiller & initiativtager til "Et...
Published 10/27/23
Søren Ryge Petersen gør i hvert fald ikke... Han har bedt Klog på Sprog vise vej gennem de danske kontorlandskabers jungle af lange, smarte gloser og stillingsbetegnelser. Hvad er forskellen på en CEO, COO og CFO? Hvad er en scrummaster? Og HVORFOR skal det hele være på engelsk? Søren, we've got your back! Gæster: Dennis Nørmark, forfatter og foredragsholder, Morten Fogsgaard, innovationsdirektør og partner i UKON, Eva Skafte Jensen, seniorforsker i Dansk Sprognævn og Søren Ryge Petersen,...
Published 10/20/23
Hvad skriver man, når man ikke må skrive det frække? Tech-giganter censurerer ord, der rimer på sex, drugs og rock'n'roll. Fikse internetbrugere udvikler kodesprog, som omgår algoritmer på SoMe. Både seksual-undervisende koder og nogen, der bruges på internettets skyggesider. Gæster: Clara Filippa Damgaard Andersen, direktør for sexlegetøjsbutikken Peech. Christian Skettrup, Digital analytiker og efterforsker. Sabine Kirchmeier, tidl. dir. Dansk Sprognævn. Vært: Adrian Hughes. Producer: Klara...
Published 10/13/23
DR's dramaserie 'Huset' om barsk virkelighed i danske fængsler slutter i dag. Hvor realistisk var den? Betyder "kaffe i kælderen" tæsk og brutal magtanvendelse? Er arabisk et kodesprog for alt det, betjente ikke skal vide? Klog på sprog rusker i dag i tremmerne i danske fængsler og spørger: Hvordan er sproget inde bag de høje mure? Gæster: Haidar Ansari, tidl. Indsat og digter, Kim Winther, fængselsbetjent og konsulent på Huset og Lars Trap-Jensen, ledende redaktør v. Dansk Sprog- og...
Published 10/06/23
Hvad taler præsterne om i kirken om søndagen? De trækker i kjole og pibekrave og fortolker Biblens budskab fra prædikestolen. Hvornår er en prædiken god - og hvor meget må præsten selv fylde i forhold til Guds ord? Og hvordan gør man en 2000 år gammel tekst relevant for et publikum med smartphones i lommerne? Gæster: Aske Emil Olsen, "skaterpræsten" fra Vejlø kirke., Kathrine Lilleør, Ph.D i teologi og sognepræst v. Skt. Pauls Kirke i København og Helene Dam, retoriker og pensioneret præst....
Published 09/29/23
Mojn, du, hai do moch i æ øije! Ikke alle forstår den vending. For mange lyder sønderjysk som det rene volapyk. Klouch å æ sproch undersøger hvad den sønderjyske dialekt gør for dem, der har den som modersmål. Hvorfor er sønderjyderne bedre end alle andre danskere til at holde fast i deres fødeegns særlige sprog? Gæster: Rikke Thomsen; singer/songwriter, Thea Kastberg; Skuespiller & medskaber af Æ Teater, Inger Schonderbeek Hansen; Centerleder for Peter Skautrup-centret for jysk...
Published 09/22/23
Live fra sprogfestivalen Sprogense i Bogense tager hver ekspert én sproglig kæphest med til festen: Alle forstår forkortelser som NATO og DSB, men hvem forstår DRC og CSR? Og hvad siger ord som "klimatosse" eller "krænkelsesparat" om den, som bruger dem? Og hvem handler, når der tales om "restriktioner"? Gæster: Eva Skafte Jensen, seniorforsker v. Dansk Sprognævn. Henrik Lorentzen, seniorforsker v. Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Thomas Hestbæk Andersen, dir. Dansk Sprognævn. Vært:...
Published 09/15/23
Hvad fanden gør bandeord til bandeord, hvorfor helvede bruger vi dem, og hvad siger bandeordene om de røvhuller, der vover at tage sådan noget lort i munden? Burde vi udrense bandeordene fra sproget? Og kan vi? Denne udsendelse er til dig, der bliver forarget over at læse så grimt et sprog på P1, men den er også til dig, der har en f*****g fest over det. Gæster: Kell Jarner Rasmussen, retoriker og administrerende direktør ved Rhetor, Lars Henriksen, journalist og og forfatter til Vilters...
Published 09/08/23
Kan skærme fortælle os om livet? Kan Googles Chromebook blive den nye yndlingslærer? Computere og tablets overtager klasseværelserne, men kan et mobilspil undervise i dansk - og hvilket sprog forlader de digitaliserede elever skolen med? Og burde det digitale sprog have sit helt eget f*g i folkeskolen? Husk at du altid kan sende dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. Gæster: Lucas Cone, PHD Stipendiat i uddannelsesvidenskab ved Aarhus Universitet. Regitze Flannow, forkvinde for...
Published 09/01/23
Vi endevender de sproglige kasser, som mænd i dag kan sætte sig i. Har vi brug for mere plads i kasserne, eller skal vi bare smadre dem? Hvad er en "softboy"? Og hvorfor går Danmark amok over mænd, der tantekysser og leger med perler i sommerens hotteste realityprogram? Gæster: Christian Groes, mandeforsker, Rasmus Andersen, medvirkende i Bachelorette, Asta-Maja Njor Boisen, instruktør i feministisk selvforsvar og studerende og Lars Trap Jensen, seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og...
Published 08/25/23
Glitter, lak og parader breder sig over hele landet i Pride-sæsonen. Hvem drejer festen sig om? Føler alle sig inviterede, eller er det for en højtråbende farverig minoritet? Hvilket sprog bruger virksomheder og andre for at smykke sig med lånte regnbuefjer? Gæster: Kim André A.K.A. Didi Cancerella, skuespiller og Drag-performer. Anna Wandel-Petersen, konsulent i antidiskrimination. Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du altid kan sende dine...
Published 08/18/23
Vi læser Caspar Erics "Nye Balancer - handicapdigte" og snubler over ord om anderledes mennesker og kroppe. Taler vi om handicappede eller folk med handicap? Hvad siger politikerne om handicap, og hvad betyder "raske", "sunde" eller "normale" kroppe? Hvorfor kan nogle se skønhed i skæv poesi, men ikke i skæve mennesker? Gæster: Caspar Eric, digter. Monica Lylloff, jurist og medstifter af #enmillionstemmer. Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Husk at du altid kan sende dine...
Published 08/11/23
"Du kommer til at dø" - "hvor ser du bare latterlig ud" - "hør kun på mig". Nogle mennesker hører stemmer, som ingen andre hører. Kom med op i hovedet, hvor de indre stemmer larmer. Hvordan ved man, om man hører stemmer? Taler de i munden på hinanden? Og er det udelukkende personer med skizofreni, der hører stemmer? Gæster: Michael Cidlik, formand for stemmehørernetværket. Rikke Hilker, overlæge ved Psykiatrisk Center København. Henrik Lorentzen, seniorredaktør ved Dansk Sprog- og...
Published 06/30/23
Hvorfor topper virkelighedens forbrydelser på alle hitlister for podcasts og tv-serier? Hvordan formulerer man sig smagfuldt i detaljer om rigtige menneskers ulykke? Hvor mange cliffhangers er FOR mange? Og hvilke konsekvenser kan det have for efterforskningen, at journalister sætter tænderne i drabssager og gør dem til underholdning? Gæster: Kristian Corfixen, journalist og forfatter til 'Sygeplejersken'. Anne Skjerning, journalist og tilrettelægger af 'Det Brændte Bordel'. Tanya Karoli...
Published 06/23/23
Ok, men lytter du også? Og lytter du opmærksomt? Vi spidser øren og undersøger lytningen i alle dens facetter. Kan man øve sig i at blive en bedre lytter? Er det muligt at lytte fordomsfrit? Findes det gode spørgsmål? Og er vi generelt mere optagede af at snakke selv, end af at lægge øre til, hvad andre har at sige? Vært: Adrian Hughes. Gæster: Anders Stahlschmidt, forfatter, konfliktmægler, konsulent. Pia Lauritzen, filosof; forsker i opmærksomhed. Lars Trap-Jensen ledende redaktør...
Published 06/16/23
Hvordan bærer en freestyle-rappers hjerne bærer sig ad med at opfinde 12 rim på 0,2 sekunder? Skal man bande og nedgøre sin modstander, når ens automatvåben er ladet med ord? Og hvad kan man gøre, hvis klappen går ned på scenen? Vi får svar på alle spørgsmål og flere til, og gæsterne udfordrer værten på freestyle rap! Gæster: Per Vers, tidl. danmarksmester i freestyle-rap, forfatter og foredragsholder. Elias Ben Afia, tidl. danmarksmester i freestyle-rap, standup-komiker og BA i retorik. Eva...
Published 06/09/23
Hvorfor er det en nyhed, at Aki-Matilda Høegh-Dam taler grønlandsk i Folketinget uden at oversætte til dansk? Sproget om forholdet mellem Danmark og Grønland er i rivende udvikling, og ord som "rigsfællesskab", "kongeriget", "løsrivelse" og "hjemmestyre" må revideres. Hvor genlyder sproget af kolonialistiske rester, og hvorfor er det problematisk at vise arkivbilleder af hundeslæder i nyhedsdækningen af Grønland? Vært: Adrian Lloyd Hughes. Gæster: Svend Hardenberg, iværksætter, tidl....
Published 06/02/23
En skede spjætter, en kusse lugter, og en fisse er stram og glat. Hvilken én vil du vælge? Klog på Sprog har smidt benene op på det gynækologiske leje og undersøger med spekulum, hvordan kvinder taler om onani og lyster. Er pik så pinlig som pussy, og hvilke kropsvæsker vil vi helst sætte ord på? Gæster: Julie Ralund TV-producent og forfatter. Emma Libner, journalist, forfatter, indehaver af instagramkontoen "KH underlivet". Andrea Alberte Steengaard, assisterende redaktør ved Det danske...
Published 05/26/23
Teenagere fra Danmark, Norge og Sverige holdt Nordisk Talefest på Skamlingsbanken sidste fredag. Hvad talte de om, og hvad er gode tips til at holde en tale, der virker? Kommer nordiske unge nogensinde til at forstå hinanden, og kommer ord som 'wack', 'IRL' og 'cringe' med på talerstolen? Gæster: Sofie Kristiansen, sekretariatsleder "Danske Taler". Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent og tidl. direktør for Dansk Sprognævn. Sarah Funch Bonde, elev på Gladsaxe Gymnasium. Mohammad Faqrodin,...
Published 05/19/23
Lakridspiber, krumme agurker og forsvarsforbehold. EU-politikere jonglerer med ord og begreber, som sjældent bruges uden for Bruxelles. Hvad skal der til for at vi forstår, hvad det europæiske samarbejde betyder? Og hvordan kan det gøres relevant for almindelige danskere? Sproget om og i EU diskuteres af: Margrethe Vestager, EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-Kommissionen, Lotte Mejlhede, TV2's sikkerhedspolitiske korrespondent og Andrea Stengaard, assisterende redaktør...
Published 05/12/23
Revyen er en af landets mest elskede kunstformer og har gennem tiden været en af de måder, danskerne har kunnet samles. Men selvom revyen er en dansk opfindelse, kan den så overleve i en tid hvor kunstformerne er mange, og hvordan kan den leve videre i kulturarven? Medvirkende: Jakob Steen Olsen, Berlingskes teaterredaktør. Rikke Rottensteen, museumsinspektør på STORM, Museet for Humor og Satire. Henrik Lorentzen, grinebider og redaktør ved Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Husk at du...
Published 04/28/23
Kan man forudse en verdenskrig ved at studere sproget i ens samtid? Sprogforskeren Victor Klemperers påstår i sin 76 år gamle analyse af nazisternes sprog, at "ord kan virke som bitte små doser arsenik". Hvis det passer, hvilke spor af gift finder vi så i dagens sprog? Gæster: Knud Lindholm Lau, forfatter og ekstern lektor i retsretorik ved SDU, Martin Kristiansen, DR's sprogredaktør og Sabine Kirchmeier, privat sprogkonsulent. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på...
Published 04/21/23
Engang mente kultureliten, at The Beatles var underlødig "pigtrådsmusik" som ingensinde kunne spilles i Danmarks Radio. Der skulle en 16-årig gymnasieelev til for at fortælle institutionen hvilken musik de unge efterspurgte. 60 år efter er Jørgen de Mylius stadig i topform som musikvært i DR og møder her en fan i en af nutidens store pop-kendere, Pelle Peter Jencel. Gæster: Jørgen de Mylius, Pelle Peter Jencel og Henrik Lorentzen. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på...
Published 04/14/23
Hvordan får man ved ordets kraft forbrugernes mundvand til at løbe over? Er sloganets tid forbi, og hvor listige kan reklamer tillade sig at være? Ved vi altid, når nogen prøver at sælge os noget? Hvad skal der til i dag for at forbrugerne lader sig lokke af reklamernes løfter? Gæster: Sune Bang, Jane Mylenberg og Henrik Lorentzen. Husk at du altid kan skrive dine sprogspørgsmål til os på [email protected]. Vært: Adrian Hughes. Tilrettelægger: Isaac S. Macaulay. Producer: Svala...
Published 04/07/23