Episodes
Literaturkast dypper denne gang foden i journalist og enfant terrible René Fredensborgs nye mursten "Sjuft." I "Sjuft" fortæller Fredensborg i et sprog et sted mellem gonzo-journalistisk stil og tømmermandsramt, uforløst, dansk Bukowski om sit forhold til og sit opgør med sin egen far, den gudsbenådede rørlægger og give-no-f***s arbejderklassepatriark Don Bjarno.  Fra en forkølet og deprimerende barndom med eskapistisk druk og kikset hor i den danske provins til en tur forbi Københavns...
Published 03/09/22
Published 03/09/22
LiteraturKast har denne gang kastet sig over et oldtidsdigt skrevet af ypperstepræstinden Enheduana, fra den sumeriske oldtidsby Ur. Hun sidder i eksil efter at være blevet smidt ud af byen og her skriver hun en hyldest til Inanna, den hævngerrige gudinde for krig, politisk magt, sex og erotisk tiltrækning. Dette idet disse ting tilsyneladende hører sammen én til én i oldtidens Sumer. Hendes langdigt gør hende nu mange tusinde år senere til verdens første, kendte forfatter. Enheduana er...
Published 01/25/22
LiteraturKast dykker denne gang helt ned og ind i sindet i deres læsning af Niviaq Korneliussens "Blomsterdalen".  Korneliussen har netop vundet Nordisk Råds Litteraturpris og i sin takketale sagde hun : "Jeg har skrevet talen til børn og unge derhjemme. I er grunden til, at jeg har fået denne her pris. Vi har den højeste selvmordsrate i verden. Vi har et system, der svigter jer gang på gang, når I allermest har brug for hjælp. De fralægger sig ansvaret - et ansvar, der bliver pålagt  jer....
Published 11/05/21
Så er det nye afsnit af LiteraturKast ude, og denne gang handler det om debutromanen "Cherry" af Inger Christine Løwe - et slice-of-life af ungdommen, venindeskaber, seksualitet og kærlighed i 2020erne. I Cherry bliver vi præsenteret for Clara, en ung lingvistikstuderende og hendes "feministiske, økobevidste, kapitalist- og patriarkatkritiske venindegruppe. Så skråsikre, som de er i deres idealisme, er de det dog næppe i dem selv eller i deres relationer. Gennem et virvar af replikker,...
Published 09/25/21
Literaturkast har kastet sig over sommerlæsningen i vores sjette afsnit. Bogen vi nu endelig fik tid til, er Olga Ravns moderskabsmursten: ”Mit arbejde”. Romanen er en undersøgelse af den enorme erfaring moderskabet og dets konsekvenser er. I en hvirvelvind af prosa, digte, journal- og dagbogsuddrag bliver læseren kastet hid og did i hovedkarakteren Annas (men også fortællerens) liv, graviditet, fødsel og spirende fødselsdepression. Men også i en udforskning af den kvindelige erfaring med...
Published 07/17/21
LiteraturKast er på banen med femte afsnit, der denne gang handler om Kristian Bang Foss' "Frank Vender Hjem".  Hovedpersonen Frank kommer fra underklassen, med en lettere alkoholiseret mor og en hjerneskadet far ved navn Rock Tage. Frank kommer på universitetet og kærester sig ind i en overklassefamilie.  Men han kan ikke slippe sine mindreværdskomplekser, og romanen behandler på enormt velskrevet og komisk vis faderarv, kendis-kultur og klasseforskelle samt diskuterer spørgsmålet om...
Published 06/19/21
De frivillige slår til igen i 4. afsnit af podcasten LiteraturKast.  Denne gang går Cæcilie, Sebastian og Emilie under bæltestedet, når vi diskuterer "Suget - eller vasker du vores fuckfingre med dine tårer" af Ida Marie Hede.  Det er en dystopisk, feministisk roman med et både smukt og grimt sprog, en roman sjasket til i diverse kropsvæsker og alligevel en mærkeligt relaterbar dystopi! Vi snakker om veninder, sex, minoriteter og kommunekontorer der overvåger dit liv.    Vi håber I vil...
Published 05/19/21
LiteraturKast er tilbage, og denne gang har Cæcilie, Kira og Rebecca diskuteret Caspar Erics nyoversættelse af Ocean Vuongs bog “Vi er kortvarigt smukke her på jorden”.  Lyriske og følsomme breve fra en søn til hans moder, en vietnamesisk flygtning i USA, er bogens omdrejningspunkt, og gennem minder fra hovedpersonens opvækst lærer vi en inderlig, tung og smuk verden at kende.  Rebecca kommer som danskvietnameser med sine egne overvejelser om bogens migrantbeskrivelser, og vi diskuterer...
Published 04/15/21
LiteraturHaus KBH's frivillige har lavet en podcast og den hedder LiteraturKast. I den hygger vi os med at snakke om litteratur, vi kan lide, især nyere, dansk litteratur. Vores snakke er både tekstnære, perspektiverende og hyggelige. Denne gang skal vi snakke om Sergej Lebedevs Augustmennesker, en 330 sider Odyssé ind det nye Rusland og det gamle USSR, der for nylig er kommet i en fortrinlig, dansk oversættelse af Lotte Jansen på forlaget Palomar. Om Lebedev skriver NY Review of...
Published 03/05/21
LiteraturHaus har lavet en podcast! Den hedder LiteraturKast og i den snakker LitHaus' frivillige om spændende ny litteratur, især nyere dansk prosa og lyrik. I dag skal vi snakke om Amalie Smith's Thread Ripper, et spændende kombinationsværk, hvor forfatteren fletter fysiske og digitale tråde imellem sit eget liv, Odysseens Penelope og 1800-tals kvinden Ada Lovelace for til sidst at opløses helt i dem alle tre.
Published 01/26/21