Episodes
En spiseforstyrrelse er ikke bare et forfejlet forsøg på at komme til at ligne en åleslank fotomodel. Det kan være en behandlingskrævende sygdom, som bunder i et uforløst behov for at blive set, hørt og elsket. En spiseforstyrrelse er kroppen, der stemmer i og skriger på hjælp i en verden ude af balance. Medvirkende: Lea Muldtofte forfatter, phd. i Æstetik og Kultur, Birgit Bundesen Psykiater, litterat og stifter af Nationalt Center for Kunst og Mental sundhed. Vært og tilrettelægger:...
Published 10/30/23
De findes både online og ude virkeligheden; mænd som hader kvinder. Eller i hvert fald mener, kvinderne skal rette ind og makke ret. De hadske mandefællesskaber går under betegnelsen "manosfæren". Grupperne har forskellige udtryk og forskellige talsmænd, men de er fælles om deres indædte kritik af feminismen. Deres argument? Naturen har dikteret det naturlige hierarki mellem kønnene. Dét skal der ikke laves om på. Medvirkende: Maia Kahlke Lorentzen Cybernauterne,researcher og formidler af...
Published 10/23/23
Curiosity killed the cat, siger de engelsktalende, men nysgerrighed har også bragt os mange gode steder hen. Nysgerrighed driver forskning og udvikling - og sågar et program som Supertanker. Men vi skal huske, at nysgerrighed også har slægtninge som tvivl, skepsis, undren og forvirring. Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof og medstifter af Qvest. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
Published 10/16/23
Vores arbejdsliv minder om boligboblen for 20 år siden: Kunstigt opskruede skyhøje forventninger, som er ude af trit med virkeligheden. Og på et tidspunkt kollapser det. Indtil da "coper" vi. Vi er agile, adrætte, robuste og tænker ud af boksen. Eller også "quiet quitter" vi, skyggearbejder og indfører vores egne "Minimum Mondays". Alt sammen for ikke at snuble ind i folkesygdommen stress. Medvirkende: Malene Friis Andersen gæsteforsker NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø)...
Published 10/09/23
Væltede statuer og massedemonstrationer udpegede verdens uretfærdigheder, da Black Lives Matter, Fjerdebølge-feministerne og LGBT-aktivisterne vågnede op til woke dåd og krævede forandringer. Sideløbende voksede modstanden fra de anti-woke, som beskylder woke-bølgen for at smadre gamle dyder og velprøvede rollefordelinger for at tvinge deres seksualitets- og kønsforestillinger ned over resten af verden. Men hvor meget og hvor er woke stadig et emne til diskussion? Hvor meget er...
Published 10/02/23
Pludselig stikker der jernpigge op af cementen på steder i byen, hvor hjemløse plejer at søge ly. Parkbænkene skråner, så trætte kroppe triller ned, hvis de prøver at sove på dem. Eller der er monteret armlæn midt på sædet, så det er umuligt at ligge udstrakt. Design og arkitektur, der signalerer "du kan ikke hvile her", går under lidet flatterende betegnelser som "ekskluderende design" eller "fjendtlig arkitektur". Deres formål er at prøve at sortere i, hvem der færdes hvor i vores byer, men...
Published 09/25/23
Vi er til stede i rummet som aldrig før. Mennesker på månen og i rumstationer, private velhavere i egne raketter, satellitter i hobetal, og en stræben efter at lære Mars bedre at kende og gerne sætte fod på. Men hvad er det vi vil derude, hvor vi ikke kan trække vejret og tyngdekraften driller? Vi vil frelse mennesket fra Jordens forfald, og vi vil tjene penge. Måske begge dele samtidig. Så hvad skal vi overveje på vej derud? (Medvirkende: Tina Ibsen astrofysiker og vært på podcasten, Rumsnak...
Published 09/18/23
Et klip i en DNA-streng kan udradere livstruende sygdomme, fjerne smittebærende insekter og bekæmpe hungersnød og klimaproblemer. Moderne genteknologi (kaldet CRISPR) har potentiale til at forbedre menneskets levevilkår på Jorden. Men hvor går grænsen mellem behandling og forbedring? Hvorfor er dén sondring vigtig? Og hvem af os får i fremtiden glæde af behandlingen/forbedringen? Medvirkende: Jeppe Kyhne Knudsen, forfatter og Videnskabsformidler, Aarhus Universitet. Jacob Giehm Mikkelsen....
Published 09/11/23
Filosofiens største helte er ældre, hvide mænd fra europæisk historie, og en del af deres tanker virker i dag bedagede, og i nogle tilfælde kvindefjendske og racistiske. Kan vi supplere listen af filosofi-kendisser, så Kant, Descartes, Spinoza & co. får selskab af flere ikke-mænd og ikke-europæere? Supertanker spørger et par aktuelle, danske supertænkere, hvem de gerne vil have med i pensum, og hvorfor de ikke allerede er der. Gæster: Anna Cornelia Ploug, phd.-skribent i filosofi og...
Published 09/04/23
Kun de stærkeste overlever evolutionens benhårde udskilningsløb. Dét ved vi fra Darwin. Sådan er vi mennesker blevet den mest overlegne art på jorden, og derfor har nogle af os mere magt end andre. Fordi de er de stærkeste. Eller hvad? Næh. Det er faktisk de sødeste, og dem der er bedst til at samarbejde, der vinder i det lange løb, siger hollandsk hotshot-historiker. Medvirkende: Benedicte Madsen, lektor emeritus ved psykologisk institut, Aarhus Universitet. Kresten Lundgsaard-Leth, phd....
Published 08/28/23
Den er helt gal, venner! Hvis ikke vi gør noget nu, ryger menneskeheden ud over afgrundens kant og ned i klimaets totale sammenbrud. Sådan kan man sammenfatte Jens-André Herbeners udgangspunkt for at foreslå et "økokrati". Det vil sige et naturstyre, hvor vi begrænser pladsen til mennesker på kloden, bliver færre beboere og dropper al fossil energi og industriel dyreproduktion. Filosofien tænker med. Medvirkende: Jens-André Herbener, forfatter, klimadebattør og cand.mag./mag.art. i...
Published 08/21/23
Hvad kan et barn på et børnehjem gøre for at få kontrol over sit eget liv? Hvad er vi hver især i stand til at gøre og være? Filosoffen Martha Nussbaum stiller spørgsmål, der handler om personlig frihed og handlekraft - om "kapabilitet". Supertanker tager på børnehjem i Ukraine og dykker ind i Nussbaums tanker. Medvirkende: Simon Lereng Wilmont, filminstruktør af bl.a. den Oscar-nominerede dokumentar, Et Hus af Splinter. Lea Hoffmann, filosofistuderende, SDU. Tilrettelægger og vært: Carsten...
Published 08/14/23
Klimatrusler, krig, ulighed og undertrykkelse dominerer nyhedsstrømmen. Men bag alt dét sker der gode ting, som måske burde have mere fokus for at få os til at handle og håbe på en smukkere fremtid. Medvirkende: Kristian Leth forfatter, musiker, debattør, Denis Rivin fremtidsforsker, journalist, kritisk optimist og Bjørg Tulinius journalist og forfatter. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
Published 08/07/23
Hvem ER Folket? Er det pøblen, plebejerne, arbejderne, de stemmeberettigede? Hvad med eliten? Den er da også Folk, er den ikke? Politikere vil gerne påberåbe sig folkets lydhørhed og folkets vilje - og de vil gerne være folkelige. Så når nogen siger "Vi er folket", måske endda "det rigtige folk", så siger en masse andre; "Hvem er vi så?" Medvirkende: Kristoffer Bayer, filosof, forfatter. Pernille Skipper, jurist, politisk kommentator, bestyrelsesmedlem, debattør og fhv. medlem af Folketinget...
Published 06/26/23
Mennesker har bevidsthed (for det meste), og det samme gælder en del dyr. Selv planter er kommet under mistanke for at have bevidsthed, og nogle går skridtet videre og mener, at ALT har en form for minimal bevidsthed. Bevidsthed er blevet defineret som dét at opleve verden på én eller anden måde. Men hvad ER bevidsthed? Hvor og hvordan bliver den til? Supertanker går på jagt efter bevidstheden. Medvirkende: Søren Overgaard ; lektor i filosofi ved Center for Subjektivitetsforskning,...
Published 06/19/23
Krig, mord, mobning og tortur er ondskab. Men om de mennesker, der begår onde gerninger, per definition ER onde, dét er et andet spørgsmål. Er ondskaben en universel tilstand, er det noget, man ER (født med), eller er det noget, man GØR i en desperat tilstand? Onde gerninger skal forhindres og straffes - men måske kan vi gøre noget, FØR det bliver til ondskab. Medvirkende Ole Fogh Kirkeby doktor i filosofi og professor emeritus i ledelsesfilosofi CBS, Florence McLean Psykolog, Specialist i...
Published 06/12/23
Ondt i ryggen, træt i lænden, dryppende toiletoplevelser og mange af dem ... og bitterhed. Grumpy, gammel mand. Vi har mange billeder af den gamle mand. Han kan være en kær, hjertelig, rar én eller en tvær, vranten, sammenfalden én. Og en masse midtimellem. Hvad sker der med den handlekraftige, fysisk stærke og belevne mand, når alderdommen indfinder sig, og hvad er maskulinitet i dag og for Den Gamle Mand? Medvirkende: Michael Smaerup, Chefkonsulent ved kommunernes udviklingscenter,...
Published 06/05/23
Hvem er jordboerne, og hvordan gebærder de sig? Hvad tænker de om den klode, de bor på? Og hvordan behandler de den? Er de overhovedet klar over, hvem de er og hvor de bor/lever. Forfatter og filosof Jonas Holst ser i sin nyeste bog på os selv udefra. Hvad finder han frem til? Medvirkende: Jonas Holst lektor i filosofi, San Jorge Universitet i Zaragoza, Spanien og forfatter. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
Published 05/29/23
"Det klogeste hoved bor i den tommeste krop", sagde den græske filosof Heraklit. Dvs. at vi i over 2500 år har tænkt og talt ilde om den tykke krop. Derfor fører mange af os krig mod vores krop; fordi den ikke gør, som vi gerne vil have den til. Krig mod vægten og mod omverdenens meninger om, hvor meget vi vejer, og hvordan vi ser ud. Somme tider med ekstrem tyndhed - måske sygelig tyndhed - som konsekvens. Medvirkende: Alberte Clement Meldal radiotilrettelægger og -vært, forfatter og...
Published 05/22/23
"Nok om mig. Hvad med dig? Hvad synes DU om mig?" De er så optaget af sig selv og deres egen succes, de unge. Eller måske er vi det faktisk alle sammen. Selvom både viden og erfaring - og logik og matematik - fortæller, at samarbejdet og fællesskabet på langt sigt ville give bedre udkomme for os alle end den umiddelbare pleje af egeninteressen. Medvirkende: Vincent F. Hendricks, professor i filosofi v. Københavns Universitet og centerleder for Center for Information og Boblestudier. Julie...
Published 05/15/23
Vores uddannelsessystem er sendt på konstant forandringskur, så det kan holde trit med tidens skiftende krav. Men nogen ser det mere som afvikling end udvikling. For hvad bliver der af dannelsen af det fulde og hele menneske, når uddannelsen er resultatorienteret og målstyret? Medvirkende: Medvirkende: Christina Egelund, Uddannelses- og Forskningsminister, Moderaterne. Steen Nepper Larsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, forfatter og kritiker. Carsten Ortmann: tilrettelægger og vært.
Published 05/08/23
Mange af os ER vores arbejde, men hvad sker der, når sparerunder, omorganiseringer, chefskift og krav om øget tempo alligevel får os til at falde som fluer med stress og depression? Supertanker-vært Carsten Ortmann har selv været igennem en tur, hvor overblikket røg, energien forsvandt, tristesse og opgivenhed fyldte mere end begejstring. Hvad skete der lige dér? Medvirkende: Malene Friis Andersen Psykolog, phd., gæsteforsker i stress og ledelse og Niels Åkerstrøm Andersen professor i...
Published 05/01/23
Kunstig intelligens (AI) og ChatGPT bliver kaldt en af vor tids største trusler mod troværdighed og tillid, mod uddannelsessystemer, mod demokrati, mod vores evne til at tænke selv. Med andre ord en trussel mod selve mennesket! Men hvis vi stiller de rigtige spørgsmål til brugen af teknikken og til teknikkens væsen, kan vi måske finde en god vej med alvidende algoritmer i vores liv. Måske er det allermørkest lige inden det bliver lyst. Medvirkende: Pia Lauritzen, filosof og medstifter af...
Published 04/24/23
Det kan godt være, at mange af os har et billede af middelalderen som mørk, mudret, pestramt og rottebefængt, og af os 2023-mennesker som voldsomt meget klogere end datidens jordboere. Men når man kaster et blik ud over filosofien frem mod år 1600, så er der adskillige bud på svar på Supertankers mantra-spørgsmål, "Hvordan kan filosofien hjælpe mig med at forstå min 2023-problematik?", både når det kommer til klimaspørgsmål, demokrati og retsstat og identitetspolitik, fx ligestilling mellem...
Published 04/17/23
Kunst gør noget ved os. Den bevæger os, flytter os og trænger gennem bevidstheden. For den skabende kunstner er der ingen vej udenom at skabe; ingen forskel på væren, bliven og skaben. Med kunstnere i studiet undersøger Supertanker, hvad det er, kunst kan - også for dem der oplever den. Afsættet er den engelske filosof Timothy Mortons ord om, at kunst er en slags flaskepost fra fremtiden: "Kunst er tanker fra fremtiden. Tanker, vi ikke kan tænke i nutiden. Tanker, vi måske ikke kan tænke...
Published 03/27/23